Møgeltønder Kirke er byens ældste bygning

Møgeltønders kirke er bygget i munkesten, og det ældste parti i øst er fra omkring 1200. Dvs. at den er ca. 800 år gammel. Men det er ikke den første på stedet. Det er formodentlig den tredje kristne kirke på dette sted.
Indtil reformationen i 1536 tilhørte den biskoppen i Ribe. Derefter kom den til at høre ind under Møgeltønderhus og siden 1661 Schackenborg Slot.

Møgeltønder Kirke er Danmarks største landsbykirke. Foto: Torsten Bolten, Wikimedia

I 1970 overgik kirken til selveje - dvs. blev en ganske almindelig sognekirke. Den er blevet restaureret flere gange siden 1900. Den seneste varede 18 år og sluttede i 1988. Undervejs fjernede man bl.a. flere lag maling på træværket, og det er derfor den originale maling, man kan se i dag. Målet var at føre så meget som muligt tilbage til det udseende, kirken havde i 1740.
Kirkens tilhørsforhold har haft stor indflydelse på kirkens udseende. Familien Schack anså den i mange år som sin egen og har sat sit tydelige præg på den.

Historien om Anders Nissen
Da Hans Schack overtager Møgeltønder, gør bønderne oprør, fordi de føler sig uretfærdigt behandlet af den nye herre. Bøndernes leder hedder Anders Nissen. Han kan både læse og skrive og tale godt for sig. Derfor bliver han bøndernes talsmand.
Anders Nissen bliver fængslet og dømmes til døden for at stå i spidsen for oprøret. Det vil bønderne ikke acceptere. De har brug for ham. Derfor tilbyder de at købe ham fri – hvad der var muligt på det tidspunkt. De går til godsforvalter Nicolai Tych og tilbyder 300 rigsdaler. Det er manden ikke værd, siger Tych. Men de kan få ham fri for 200, hvilket dengang var en anselig sum penge.
Bønderne samler pengene ind og Hans Schack beslutter, at de penge skal bruges til et orgel til kirken.
Det fortælles i øvrigt, at Anders Nissen først bliver benådet, da bødlen har hævet sværdet for at hugge hovedet af ham. Schack åbner et vindue på slottet og råber ned mod skafottet: - Der er givet pardon.
Anders Nissen slipper dog ikke helt for straf. Han bliver landsforvist – hvilket på det tidspunkt betyder, at han skal flytte uden for lenet. Derfor bosætter han sig i Avntofte, der ligger ca. 15 km fra slottet.

Orglet har helt sin egen lyd
Hans Schack får aldrig orglet at se eller høre. Han dør, og det bliver hans søn, grev Otto Didrik Schack, der skal stå for orgelindkøbet.
De 200 rigsdaler viser sig ikke at være nok. Greven må samle penge ind i sognet og lægger selv nogle oven i, inden han forhandler sig frem til en pris på 420 rigsdaler hos en orgelbygger i Hamborg. Men greven har været for god en købmand. Og orgelbyggeren har ladet sig presse for langt ned i pris. Han kan faktisk ikke levere et orgel for de penge. For at spare penge gør han alle piberne kortere end normalt. Med det resultat, at orgelet bliver stemt en tone for højt.
Derfor er det ikke et orgel, som organister bare kan sætte sig hen og spille på. Især ikke, hvis musikken skal ledsages af andre instrumenter. Det kræver øvelse.
Der er mange andre detaljer ved orglet, som er usædvanlige. Som du kan se på det lille billede til højre, har piberne ansigter.
Det er i dag det ældst fungerende landsbykirkeorgel i Danmark. Det bliver brugt ved hver eneste gudstjeneste og flere koncerter i årets løb.

Kirken og danmarkshistorien
De første 300 år af Møgeltønder Kirkes historie er katolsk. 1536 regnes for reformationsåret i Danmark, men den sidste katolske præst forlader uofficielt Møgeltønder allerede i 1526. Og det sker på dramatisk vis.
Den sidste katolske præst, Hr. Peter, vil ikke sådan umiddelbart opgive sit embede. Han bliver imidlertid slået ihjel. Nogen stjæler nemlig kalk og disk og bønderne mener, det skyldes hans forsømmelighed. I virkeligheden skyldes det nok, at præsten gemte kalken og disken, så den ikke faldt i lutheranernes hænder.
Alle de katolske biskopper i Danmark bliver fjernet i 1536, og kronen overtager bispegodset. Først da er reformationen reelt nået til Møgeltønder.
Dengang var kirken i bogstavelig forstand penge værd. Og Møgeltønder len er et af de 50 danske len, som kong Chr. d. 3 pantsætter til de holstenske adelige, fordi riget fattes penge.
Alligevel er der stadig penge til at udsmykke kirken. Korhvælvingerne og væggene bliver forsynet med kalkmalerier. Og der kommer stole at sidde på.

Selv kirkegården er værd at besøge. Den er meget smukt vedligeholdt. Foto: mogeltonder.com

Rantzau, der på det tidspunkt bestyrer Møgeltønderhus (det nuværende Schackenborg Slot) og dermed også kirken, udnytter alt og alle for at tjene penge. Og han bruger ikke en krone på kirken. Det kommer kongen for øre, og han befaler, at en del af tiende (datidens skat) skal forblive kirkens ejendom. Det er Rantzau ligeglad med. Han lader stadig kirken forfalde, og i 1599 udskiftes kirkens blytag med et spåntag. Der bliver også sparet på blyet i vindueskonstruktionen, for i løbet af de første år af 1600-tallet må glarmesteren 132 gange sætte nye vinduer i. De gamle bliver blæst ud, når det er stormvejr!

Kirketårnet som sømærke
Kirkens oprindelig tårn fungerede også som sømærke. Derfor var det i starten bygget højere end i dag.
Kort før jul i 1628 går det galt. En storm blæser tårnet ned i kirkerummet, så alt inventar i skibet bliver smadret. De kommende to år bliver tårnet bygget op igen, og denne gang ikke så højt som tidligere. Og det holder - selv efter en voldsom stormflod i 1634. Det er det samme træ, man kan se i dag. De oprindelige spær er af egetræ, mens de ”nye” er af fyrretræ.
Det nye tårn bygges 15 alen mindre end det første. Det er søfolkene ikke særlig tilfredse med. De har brugt tårnet som pejlemærke, når de skal sejle ind i Lister Dyb. Derfor tilbyder nogle hollandske kaptajner at betale 1/3 af udgiften, hvis man vil bygge tårnet lige så højt som før. Men klog af skade siger man nej tak til tilbudet.

Den danske salmebog blev født i Sønderjylland
Møgeltønder bliver – ligesom resten af Sønderjylland - tysk fra 1864 til 1920. Derfor er det også tyske præster, der prædiker i Møgeltønder Kirke.
Men det danske sprog bliver ikke glemt. En af præsterne taler kun dansk. Det er H.S.Prahl. Han får lov til at prædike på dansk. Ikke i selve kirken, men i et rum ved siden af. Han er med til at udgive den første salmebog til den danske menighed i Slesvig i 1889. Det er i de år, den danske nationalitet og dermed det danske sprog for alvor træder i karakter, og denne salmebog anses for at være et forbillede for den salmebog, der senere udgives i hele Danmark.
Kirkerummet indeholder mange stilarter. Kulturarvsstyrelsen har brugt mange penge og kræfter på at restaurere kirken. F.eks. står bænkene stadig i den originale gamle bemaling. Foto: Jørgen Larsen, Wikimedia

Den daværende grev Schack var meget interesseret i salmebogen og det danske sprog i det hele taget. Men han er også meget interesseret i kirken. Kort før år 1900 begynder han en gennemgribende restaurering af hele bygningen, både ind- og udvendig.
Bl.a. ønsker han, at kalkmalerierne i koret bliver trukket frem. Han hyrer en tysk maler, professor Wilkens i Kiel. Han er en dygtig kunstmaler - og vil hellere skabe sine egne motiver end bare følge de gamle kalkmalerier. Derfor kan man i dag se både Wilkens og grev Schacks ansigter i de ellers bibelske motiver. Du kan læse mere om kirken på Wikipedia.

Klik her, hvis du vil læse om Nationalpark Vadehavet og marsken.